”…abstrakte, ekspressionistiske skildringer af landskabets karakter.”

”Færøske Birgit Kirke, bosat i Danmark, har fået øernes særegne landskab ind med modermælken. Det er det, der frem for noget præger hendes malerier som en konstant frugtbar inspirationskilde.”

”...Stærke og dynamiske sorte linjer udgør ofte rygraden i hendes kompositioner. De breder sig som et stålskelet over billedfladen, holder den sammen, får den til at emme af koncentreret energi, for pludseligt at bryde ud i voldsomme udladninger som en lavaflod eller en elv, der flyder over sine bredder.

Som et supplement til de dynamiske sorte markeringer finder man i Birgit Kirkes malerier næsten altid større eller mindre flader af hvide partier. De kan nogle gange ligge som en atmosfærisk baggrundsfarve, men kan også befinde sig helt fremme i billedplanet som pludselige lysglimt. Endelig, som en modvægt til den sort/hvide dominans, lader Birgit Kirke klare og rene toner af gult, grønt, blåt, rødt og orange skinne igennem. Deres perlende glans så meget desto skarpere på baggrund af den ellers beherskede palet. Hvis der havde været tale om et stykke musik, kunne man sammenligne med de lyriske, lette og nogle gange næsten humoristiske mellemspil, man finder i Beethovens store episke og dramatiske symfonier.

Set i et færøsk perspektiv, er det selve landskabets voldsomme kræfter, som Birgit Kirke skildrer i sine malerier…”

Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen. (Uddrag af tekst fra bogen ”101 kunstnere 2015”, forlaget JA)

Se hele teksten her

”Sansende – larmende – stilhed”

”…Den færøske kunstner Birgit Kirke bruger et meget abstrakt billedsprog, hvor den blide og barske natur for hende er en uudtømmelig kilde til inspiration…”

”…Hun formår at ramme en helt særlig stemning, hvor lysets brydning, mørke formationer, diffust synsindtryk og kaskader af lys, sendes i mod os. Hun behersker farverne med stor overbevisning…” ”…og det er farvernes rytmik, der er det bærende element…”

”…. Der er et unikt samspil mellem Birgit Kirke og hendes motivverden. Man mærker en ægte lyst og følelse i hende – en væren i form af tradition og kultur, hvor hjertet er indlejret og vidner om stor længsel og kærlighed til stedet. Hun bygger sit motiv op stykke for stykke og opnår i arbejdet med maleriet, en høj grad af sanselighed og stoflighed. Hendes billeder er ikke som en afsluttet historie, men som en fortsættelse – en grænseløs udstrækning i et dynamisk flow. 

Birgit Kirkes nærvær og lyst til at omsætte sine oplevelseserindringer til billedsprog, giver os en mulighed for at føle os som en del af hendes oplevelser og vi henføres og betages af hendes sjæleild.” 

©Af Kirsten-Marie Hedeland, Kunstanmelder ved Kunstavisen og TV programvært og tilrettelægger på ”Kunst for Tiden”, september 2016 (Uddrag af kunstanmeldelse)

Se hele teksten her

”Hvad sagnet fortæller…”

”Birgit Kirkes frodige kvinde skulpturer har med deres form og positur, et humoristisk islæt over sig. Men bag det umiddelbare humoristiske ydre ligger en langt mere alvorlig fortælling gemt…”

”...Hendes skulpturer understreger flot sagnet om Sælkvinden og komplimenterer også hendes smukke ekspressive malerier. De to udtryk går virkelig godt i spænd med hinanden. Med skulpturerne viser Birgit Kirke endnu et felt, hvor hun fremtræder bevidst og selvsikkert.”

©Af Kirsten-Marie Hedeland, Kunstanmelder ved Kunstavisen og TV programvært og tilrettelægger ved ”Kunst for Tiden”, september 2016. (Tekst blev skrevet i forbindelse med min udstilling i Æglageret i Holbæk, sept./okt. 2016)

Se hele teksten her