I atelieret sker der en hel del for tiden, både med maleriet og skulpturarbejdet. Hvis vi tager skulpturarbejdet først, så skete der det, at jeg i starten af 2017 for alvor begyndte at arbejde med ler igen. I august måned samme år købte jeg mig en ny keramikovn og en brugt rakuovn. Det var som en ny verden af muligheder indenfor arbejdet med skulpturer åbnede sig. Inspirationen/idéerne til skulpturerne har jeg fra de hundredvis croquistegninger jeg tidligere har lavet, og for tiden laver på croquisaftener på Grafisk Værksted i Vejle. Jeg arbejder frit efter croquistegningerne, tager udgangspunkt i tegningerne og lader mig inspirere af dem. I og med at jeg har stået foran modellen og tegnet, så kender jeg motivet og formen godt. Jeg prøver at opnå en dynamik og strejf af humor i formen. Jeg modellerer mine skulpturer i groft stentøjsler med megen chamotte, der giver skulpturerne en lidt rå fremtræden i overfladen.
Når skulpturerne er tørre, bliver de forglødet og siden rakubrændt. Det er spændende at arbejde med raku, fordi man ved aldrig på forhånd hvordan krakeleringerne ender med at se ud.
I maleriet er jeg optaget af dramaet mellem det abstrakte og det genkendelige. For tiden henter jeg inspiration til mine værker i den færøske natur og i et digt hos den færøske digter Poul F. Joensen (1898-1970) ”Áh, kundi á tíðarhavi” (På tidens hav). Det er et meget smukt digt, som for mig handler om det at stoppe op, sanse nuet, give sig tid, kaste anker, fange øjeblikket – og det er det jeg prøver at gengive i billederne i abstrakt form. Hvorvidt det lykkes, er op til beskueren. Jeg håber værkerne vækker folks nysgerrighed og fantasi.