I atelieret sker der en hel del for tiden, både med maleriet og skulpturarbejdet. Hvis vi tager skulpturarbejdet først, så skete der det, at jeg i starten af 2017 for alvor begyndte at arbejde med ler igen. I august måned samme år købte jeg mig en ny keramikovn og en brugt rakuovn. Det var som en ny verden af muligheder indenfor arbejdet med skulpturer åbnede sig. Inspirationen/idéerne til skulpturerne har jeg fra de hundredvis croquistegninger jeg tidligere har lavet, og for tiden laver på croquisaftener på Grafisk Værksted i Vejle. Jeg arbejder frit efter croquistegningerne, tager udgangspunkt i tegningerne og lader mig inspirere af dem. I og med at jeg har stået foran modellen og tegnet, så kender jeg motivet og formen godt. Jeg prøver at opnå en dynamik og strejf af humor i formen.
Jeg modellerer mine skulpturer i groft stentøjsler med megen chamotte, der giver skulpturerne en lidt rå fremtræden i overfladen.
Når skulpturerne er tørre, bliver de forglødet og siden rakubrændt. Det er spændende at arbejde med raku, fordi man ved aldrig på forhånd hvordan krakeleringerne ender med at se ud.
Jeg modellerer mine skulpturer i groft stentøjsler med megen chamotte, der giver skulpturerne en lidt rå fremtræden i overfladen.
Når skulpturerne er tørre, bliver de forglødet og siden rakubrændt. Det er spændende at arbejde med raku, fordi man ved aldrig på forhånd hvordan krakeleringerne ender med at se ud.
I maleriet er jeg optaget af dramaet mellem det abstrakte og det genkendelige. For tiden henter jeg inspiration til mine værker i den færøske natur og i et digt hos den færøske digter Poul F. Joensen (1898-1970) ”Áh, kundi á tíðarhavi” (På tidens hav). Det er et meget smukt digt, som for mig handler om det at stoppe op, sanse nuet, give sig tid, kaste anker, fange øjeblikket – og det er det jeg prøver at gengive i billederne i abstrakt form. Hvorvidt det lykkes, er op til beskueren. Jeg håber værkerne vækker folks nysgerrighed og fantasi.